Erstellen Sie einen Personal Humidor und behalten Sie die Übersicht über Ihre bereits gerauchten Zigarren und Tabake!

Length: 12.38Diameter: 1.39 TAF
Pæn lille cigar, lidt lysere (grå-)brun i farven, svag duft af hø. Trækket i den tunge ende, i én af to prøvede var trækket decideret dårligt. Smag meget mild henad kakao med nogen sødme, men også, specielt i den første halvdel af cigaren, en noget syntetisk, brændt gummi-agtig bismag. Feb.12.

Length: 11.43Diameter: 1.03 TAM
Smuk lille panetela, dækblad pænt, med få mindre ribber. Duft svagt krydret urteagtig, med anelser af the. Træk altfor tungt for min smag, men til gengæld var holdbarheden for den lille cigar så overraskende stor. Den brændte jævnt og fint. Smagen var urteagtig og aromatisk, henad tørrede urter som basilikum og igen med antydninger af the. Nedad cigaren blev smagen kraftigere og mere jordagtig. Men altså, det dårlige træk ødelagde delvist min fornøjelse ved cigaren! Og set i det lys er prisen på cigaren absurd høj! Prøvet marts 12.

Length: 12.70Diameter: 1.31 TAM
Smuk lille cigar, dækblad til den lysere side, med nogle fine ribber og enkelte fejl. Overfladen ret tæt besat med små fine hår, sikkert typisk for topblade. Duft svag af tørt græs. Trækket var tungt, men cigaren brændte jævnt. Først smag af stærk tør lakrids der efterhånden blivere sødere, for så at gå over i noget mere kakaoagtigt. På grund af det dårlige træk blev det dog aldrig nogen fornøjelse at ryge cigaren, specielt med bevidstheden om at man oven i købet har betalt en mindre formue for den! Smagt marts 12.

Length: 10.16Diameter: 1.98 TAM
Meget smuk lille robusto. Dækblad med en enkelt lidt grov ribbe, ellers smukt. Duft af ren tobak, måske med en smule peber også. Træk ok og røgudvikling lidt svag. Smager fint af lakrids og ædeltræ, men ikke så længe, allerede efter vel en trediedel af den korte robusto, smager den kun ganske svagt af bitter teak. Lidt skuffende til prisen. Smagt feb. 12.

Length: 13.02Diameter: 1.59 TAM
Pæn lille cigar med dækblad uden de store ribber. Dufter lidt af skovbund. Træk i den tunge ende, ikke den store røgudvikling. Første del af cigaren er smagen fin, lidt urteagtig, men ret kraftig. Desværre bliver den relativt hurtigt bare bitter, måske på grund af det tunge træk. I forhold til prisen klart en skuffelse. Feb. 12

Length: 11.00Diameter: 2.14 TAM
Rullekvalitet fin, godt træk men ikke meget røgudvikling. Meget afvekslende smag nedad cigaren, først græs, så læder, så grøn the og så kakao. Bestemt en spændende cigar, men altså også temmelig dyr. Tåler dårligt at blive tændt igen. Smagt før 2010.
Length: 14.10Diameter: 1.70 TAM
Pænt lidt lysere omblad. Svag urteagtig duft. Rullekvalitet for det meste ok, men man kan møde cigarer med et lidt tungt træk. Brænder jævnt, asken er mørk og fast. Smagen domineret af lakrids og en antydning af kakao og en anelse sødme. Meget god! Sep. 11. Ophørt 2010.


